Fitness for krop & sjæl

Hele kroppen rundt!

I de smukkeste rammer tilbyder vi dig fitness og træning for krop og sjæl. Med afsæt i et begrænset antal medlemmer, personlig service og en vifte af unikke træningsfaciliteter giver vi dig en oplevelse udover det sædvanlige.

I Charlottehaven kommer du hele kroppen rundt under samme tag!
 


 

Fitnesstræning

Vores fitnesslokale er udstyret med det bedste og mest moderne udstyr fra bl.a. Matrix. Størstedelen af cardio-udstyret har tv-skærme, hvor du frit kan vælge mellem mere end 30 kanaler, mens du træner.
 


Kinesis fritræningsvæg & stort fritræningsområde

Vi har indrettet et stort fritræningsområde, hvor du også finder den funktionelle træningsvæg, Kinesis, som muliggør et næsten ubegrænset antal træningsøvelser. Væggen giver variable modstand, og er ideel for dem, som ønsker funktionel træning frem for traditionel styrketræning.
 


Holdtræning

Vi har et omfattende udbud til alle uanset form, mål og forudsætninger. Holdtræningen foregår enten i The Studio, i spinninglokalet, i poolen eller på squashbanen. I sommerperioden træner vi også i vores smukke gårdhave. Læs mere om holdtræning


Løbetræning

Ønsker du at træne op til maraton eller blot blive en hurtigere og bedre løber, så deltag på Charlottehavens løbehold. Vi tilbyder målrettet, motiverende og sjov træning i fællesskab to gange om ugen. Vi deltager sammen i de løb, som tilbydes i området. Læs mere om løbetræning


Indoor Cycling

Tempoet er højt i vores cykelsal, når instruktørerne skruer op for både musik og intensitet. Vores hold er inddelt i tre forskellige niveauer, så der er bnoget for enhver smag. Vores Iqniter pulssystem gør det nemt at følge din puls og planlægge din træning via en visuel opdeling af intervaller. Det vil sige, at alle deltagere kan se, hvor lange træningspas vi kører, og hvor hårdt eller let der skal køres. 
Deltagere skal benytte Igniter pulsmålere til vores system, og de kan købes i receptionen til kr. 469,-. Vi kører på BodyBike cykler.

Vi arrangerer løbende forskellige cykelevents på forskellige niveauer.
Læs mere om Indoor Cycling


Squash

Vi har én squashbane, som du kan reservere for 45 minutter ad gangen. Vi tilbyder også squashundervisning med vores tilknyttede squashtræner, ligesom vi har holdinstruktion på holdplanen som en del af dit medlemskab. Medbring din egen ketcher og bold eller lej det her hos os. Vi arrangerer løbende squashturneringer for alle niveauer.
 


Swimmingpool

Vores pool er helt unik – så er det sagt! Med sin beroligende atmosfære er poolen det ideelle sted at starte dagen eller måske afslutte dagens træning. Poolen er 20 meter lang og 27 grader varm. Du kan svømme på egen hånd, tilmelde dig et af vores vandtræningshold eller få svømmeundervisning af vores instruktører. Læs mere om pool og svømmeundervisning


Sauna & saunagus

En tur i saunaen efter træning kan gøre godt for trætte muskler. Saunaen er 70 grader varm, og vi tilbyder også saunagus flere gange om ugen. Læs mere om saunagus


Fysioterapi & behandlinger

Hvis du døjer med træningsskader, overbelastning eller lignede, så kan vores fysioterapeuter eller sportsmassører uden tvivl hjælpe dig. Vores fysioterapeutklinik arrangerer desuden diverse forløb med fokus på rygtræning, balance og styrke mv.
Klinikken drives af fysioterapeut, Jeannette Dalgaard – Motus Vita ApS. Læs mere om fysioterapi


Kostvejledning

Hvad enten du ønsker at tabe dig, at få en sundere livsstil eller ønsker at spise optimalt i forhold til din træning, så kan vores kostvejledere hjælpe dig godt på vej. Alle vores kostvejledere er uddannet professionsbachelorer i ernæring og sundhed. Læs mere om kostvejledning 
 


Udlejning af fitness- og cycling-sal

Vi udlejer vores rummelige fitnesssal med plads til 25 personer og cycling-sal med 22 cykler. Så skal du holde mor-barn hold, baby rytmik, lukkede firmahold, bootcamps, dansetimer, indoor cycling event mm. er vores faciliteter oplagte. Kontakt Maria Schultz for mere info og booking.