Hotellejligheder på det
mondæne Østerbro

Charlottehaven er centralt placeret på Østerbro, et par minutters gang fra Nordre Frihavnsgade og Østerbrogade, som byder på et rigt udvalg af spændende butikker og et væld af gode restauranter og caféer. Østerbro huser også en lang række ambassader og Danmarks national stadion, Parken.

Sammenlignet med andre dele af København er Østerbro en mindre hektisk bydel. Det er den del af København, som har flest rekreative områder - som fx byens største offentlige park, Fælledparken, hvor der kan løbetrænes eller gås lange ture i smukke omgivelser. Også Kastellet er et besøg værd og betragtes af mange som et kulturelt åndehul. Kastellet er et af Forsvarets markante historiske bygningsværker og fungerer i dag som både museum, militærby med flere hundrede arbejdspladser og en populær turistattraktion.

Østerbro tæller også et bredt kulturelt udbud, bl.a. Statens Museum for Kunst, Hirschsprungs Samling etc.

Svanemøllestranden er blot 10 minutters gang herfra, og den 4.000 kvm. nye sandstrand indbyder til lange stranddage. Stranden er bemandet med livreddere i højsæsonen.

Vi har selv områdets flotteste gårdhave og terasse, som er omgivet af 200 forskellige græssorter, små stisystemer og en naturlegeplads til børnene.


Beliggenhed

Vi har en praktisk beliggenhed med hurtig adgang til city og 2 minutters gang fra Nordhavn Station, som på en halv time tager dig til lufthavnen.

Find os på kort

Indtast din start-adresse herunder, så får du en rutebeskrivelse lige til vores hoveddør.