Bagom Charlottehaven

Historien

I slutningen af 1980’erne købte Finn Simonsen den såkaldte Kryolitgrund på Østerbro. Det første byggeri, der blev opført på grunden, var Tietgens Have, som gennem mange år bl.a. har huset SKAT. 

Ti år senere fortsatte udnyttelsen af grunden i samarbejde med arkitekterne Boje Lundgaard og Lene Tranberg med opførelsen af de 178 lejligheder. Bebyggelsen blev navngivet Charlottehaven, opkaldt efter Finn Simonsens hustru, Charlotte Bergsøe Simonsen.

Finn Simonsen er inspireret af sine år i udlandet og ønskede at udvide Charlottehaven med elegante rammer om bæredygtige og inspirerende aktiviteter. Han ønskede at give Østerbro et unikt center, hvor brugerne kunne dyrke fitness, overnatte i servicerede lejligheder, spise og holde fester, både privat og med kolleger. 

I dag gennemfører Charlottehaven mange bæredygtige aktiviteter. Vi støtter Red Barnet og hjælper lokale hjemløse – og vi er på flere måder aktive i kampen mod kræft.

Charlottehaven er smukt indrammet af landskabsarkitekt Stig Andersons haveanlæg, og både ejendommen og haveanlægget har fået flere priser for de stilrene og funktionalistiske linjer. 

Mange vil kende Finn Simonsens farfar, Harald Simonsen, der stod bag en lang række københavnske byggerier tilbage i 1930’erne og 40’erne. Finn Harald Simonsen og hans familie har stået for tidssvarende boligbyggeri gennem mere end 80 år, bl.a. Hostrups Have, Axel Møllers Have og Lindevangsgården på Frederiksberg, Svanemøllegården, Ulfsgård og Ringkøbinggården på Østerbro samt Allerød Have og ABC Huset.

Mission

 At give kvalitetsbevidste gæster positive oplevelser, sundhed og velvære inden for Charlottehavens forretningsområder.

  • Motiverende træning der giver dig lyst til at være i form hele livet.
  • Eksklusive hotellejligheder som afsæt for det gode ophold i København.
  • Inspirerende oplevelser i vores konferencecenter og café.

Vision

Charlottehaven skal være kendt og foretrukket som det lækre alternativ, når det handler om træning og mad samt ophold og møde-oplevelser i Hovedstaden.