Events i Charlottehaven

Nordhavn er Københavns nye sort – og blåt

Nordhavn er i rivende udvikling. Men byder allerede nu på store oplevelser – vandreture langs Øresund, malerisk havnedrift, caféerne i Kalkbrænderihavnen foruden fiskerihavnens farverige miljøer.

Her er 15 højdepunkter på din tur til det nye Nordhavn:

  1.  Fiskerihavnen, Københavns Havn (det nuværende By & Havn) flyttede i 1995 den tidligere Skudehavn og fiskerihavn hertil.
  2. Københavns Fisketorv, tegnet af Kieler Architects A/S. Har erstattet det gamle fisketorv i bunden af Gasværkshavnen i Sydhavnen, som er blevet omdannet til butikscenter.
  3. ØTC-hallen, tunnelelementerne til Øresundsforbindelsen blev støbt og udskibet fra fabrikken, som blev bygget til formålet.
  4. Docken, byder på panoramaudsigt over Øresund og solnedgang over Hellerup. Her står kranen som Egon Olsen blev sænket i havnen med. Ramme for teater, produktlanceringer, messer og koncerter. Kulturkajen Docken består af en stor søjlefri hal med plads til over 1000 personer samt et mindre konference- og middagslokale til 2-300 personer.
  5. Svanemøllehavnen
  6. Kalkbrænderihavnen, er i hovedsagen byudviklet i perioden 1999-2005. Blandt markante byggerier er Paustians Møbelhus (1987). By & Havn har været bygherre på den høje, grønlige bygning (Bisca m.fl.).
  7. CMP’s hovedkontor, det dansk-svenske havneselskab Copenhagen Malmö Port AB (CMP), som By & Havn er dansk ejer af, har hovedkontor her.
  8. Bilterminalen, en række bilmærker ankommer til Sjælland via Københavns Havn. SkandiaTransport driver klargøringsvirksomhed.
  9. Containerterminal, størstedelen af containerne til Sjælland, typisk importvarer, losses fra feederskibe ved Containerterminalen.
  10. ”Dronningehallen”, nuværende krydstogtterminal for krydstogtskibe, der skifter passagerer i København.
  11. Århusgadekvarteret, nuværende frihavnsområde, kommende byudviklingsområde. Er mange københavneres fremtidige hjem og arbejdssted.
  12. FN-Byen Campus II – Unicef, FN-organisationens verdenslager for nødhjælp.
  13. DFDS Terminalen, ny terminal bygget af Københavns Havn A/S. Indviet i 2004. Passagertrafik til Norge og Polen.
  14. FN-Byen Campus, ved indsejlingen til Københavns Havn ligger det markante, stjerneformede byggeri, der huser otte organisationer under FN.
  15. Krydstogtterminalen, København får en ny krydstogtkaj i Nordhavn, der fra forsommeren 2014 er klar til at tage imod tre store krydstogtskibe ad gangen.
    Læs mere her:

Hvis du allerede opholder dig ved Nordhavn, har du også muligheden for at nyde godt af vores morgenmad, brunch og juicebar.