Events i Charlottehaven

At spise med både mund og øjne

Sociale medier spiller en stigende rolle, når vi overvejer, hvor vi vil spise ude. Og også mens vi spiser, hvor lækkerierne dokumenteres. Her finder du en kort guide til de store kulinariske og visuelle oplevelser.

Matcha Bar

Drømmer du også om sirligt pyntede matcha-bowls og veganske kager til dit Insta-feed? Så kan Matcha Bar være det næste sted, du skal besøge. Her kan du både få stillet sulten i plantebaseret smørrebrød, velsmagende salater eller blot nyde en varm matcha latte på cashew-mælk.

OLIOLI

Pokebowls har taget Danmark med storm i den seneste tid, og det er ikke svært at forstå. Hos OLIOLI kan du sætte tænderne i en af de trendy pokebowls, der smager akkurat ligeså godt, som den ser ud. Du kan sammensætte din egen bowl med dine favoritter eller blot vælge en fra menukortet. Find OLIOLI her.

Apollo Bar

Apollo Bar er velkendt blandt kunstglade københavnere, der også lige nyder et lækkert måltid på Kunsthal Charlottenborgs café. Her kan du både få Instagram-favoritten; avokado-maden, eller overraske med en fyldig rissuppe, hvor der ikke er sparet på den lækre sorte trøffel. Find mere om Apollo Bar her.

Møller - Kaffe & Køkken

Møller har specialiseret sig i søde og salte morgenmadsretter. Du kan selv sammensætte din perfekte brunch, der ikke blot smager dejligt, men også er Instagrammable. Prøv for eksempel glaserede kalvebrisler med trompetsvampe eller en honningkagevaffel med chokolade. Find detaljer om Møller - Kaffe & Køkken her.

Gro Spiseri

Danmarks første ’tagfarm’, Østergro, byder på en unik spiseoplevelse i hjertet af København. På toppen af et Østerbro-højhus findes et grønt fællesskab, der hvert år samler tusindvis af mennesker. Her kan man nyde en udsøgt middag tilberedt med stor kærlighed til råvarerne og serveret i et stort drivhus og familystyle ved langborde. Find Gro Spiseri her.

Cantina

Hos Cantina er der liv i gaden og plads til de store armbevægelser. Restauranten præsenterer det bedste fra det italienske køkken med dele-venlige antipasti, cremet pasta med ekstra parmesan og smørbløde svinekæber med polenta til. Dog kan de også servere en solid G&T og Gillardeau-østers, som du kan nyde i baren. Find Cantina her.

Llama

Llama er en lille bid af det latinamerikanske køkken i hjertet af København. Trods latinamerikansk indflydelse har Llama rodfæste i Norden, hvor nordiske ingredienser og metoder bliver brugt til at skabe de latinamerikanske traditionelle retter. Både mad og indretning er Insta-worthy, og man kan snildt bruge et par timer på cocktail-kortet. Find Llama her.

Hooked

Hooked startede som en foodtruck med speciale i lobster-rolls og fish and chips. I dag har Hooked etableret sig – på Nørrebro, men princippet er stadig det samme. Alt det bedste fra havet bliver slynget over disken i dejligt selskab med sprøde fritter og cocktails direkte fra hanen. Find Hooked her.

BÆST

Hos BÆST kan du nyde sprøde pizzaer med de bedste økologiske og lokale råvarer efter italiensk inspiration. Restauranten laver sin egen mozzarella på egen gård ved Kirke Såby. BÆST har helt styr på de traditionelle kendinger, men der bliver også eksperimenteret med nytænkende kombinationer med islæt af det danske køkken. Find BÆST her.

Du kan desuden også besøges Charlottehavens egen børnevenlige café, hvor I kan både få morgenmad, brunch og aftensmad. Hvis I det er blot for en kort stund, så har vi også en lækker juicebar.