Serviceminded og erfaren barista/tjener søges
Charlottehaven søger en engageret og dygtig barista/tjener på timeløn. Du kommer fra en lignende stilling med erfaring indenfor både servering og kaffefremstilling, herunder latte-art. Vores café er primært rettet mod morgen- og frokostperioder, og du trives i et levende og dynamisk miljø.
Jobbet
Som barista/tjener bliver din primære opgave at servicere gæster til møder, konferencer, selskaber og café. Dette indebærer både servering af mad og drikke samt fremstilling af specialkaffe, juice og smoothies. Du vil gennem din viden inden for F&B sikre, at alle gæster fra a la carte, møder, konferencer og selskaber oplever Charlottehavens professionelle og personlige gæstetilgang.
Kvalifikationer
Den rette profil kommer med kompetent erfaring som barista, herunder erfaring med latte-art, samt erfaring fra lignende steder inden for a la carte, selskabs- og konferenceservering. Du har nemt til smil og deler gerne ud af dem. Du har et godt overblik og kan håndtere flere bolde i luften. Du trives i et miljø, hvor der er travlt og til tider hektisk, men formår stadig at give nærværende og personlig service med øje for detaljen, der gør den store forskel.
Charlottehaven er en mindre virksomhed med flere afdelinger, der alle arbejder mod samme mål. Som barista/tjener er du meget synlig, utrolig serviceminded af natur og en dygtig teamplayer – også på tværs af afdelingerne. Med dit store engagement er du med til at skubbe både dig selv og Charlottehaven mod nye mål. Du skal være fleksibel og kunne tiltræde, når der er brug for din assistance.
Du tilbydes
En levende og dynamisk arbejdsplads, hvor frihed under ansvar, humor og ikke mindst professionalisme er bærende elementer i hverdagen. Løn og ansættelsesvilkår bliver forhandlet individuelt.