Events i Charlottehaven

Om Helena Henneberg:
Jeg tror på, at krop og sind er dybt forbundet, og dette er kernen i mit arbejde som holistisk træner og coach. Gennem mange års dedikeret udforskning og erfaring har jeg udviklet en unik tilgang til træning og kropsterapi, hvor jeg altid har fokus på mennesket som en helhed. Mit mål er at hjælpe dig med at opnå en harmonisk balance mellem krop og sind, så du kan leve dit liv fuldt ud.

Uddannelser:
Jeg har en alsidig uddannelsesbaggrund inden for personale træning, holdinstruktion, kostvejledning og coaching. Derudover har jeg specialiseret mig i pilates, yoga, Alexander-teknikken, fysiurgisk massage og kranio-sakral terapi. Jeg har haft den ære at blive vejledt af Stanley Rosenberg i forskellige teknikker, herunder åndedrætsøvelser, kropsterapi og arbejde med nervesystemet. At assistere ham i de sidste år af hans liv gav mig en dybere indsigt og mulighed for at trække på hans over 50 års erfaring.

I øjeblikket er jeg også under uddannelse i psykologi, hvilket yderligere beriger mit arbejde og forståelse af menneskelig adfærd og velvære.

Jeg ser frem til at dele denne rejse med dig og støtte dig i at opnå det fulde potentiale af både krop og sind!