Events i Charlottehaven

Din guide til Østerbro

2100 København Ø er et smukt og fredeligt københavner-kvarter, hvor der både er plads til at nyde gammel, klassisk arkitektur og nye, trendy restauranter og butiksstrøg. Hotel Charlottehavens centrale placering på Østerbro betyder, at vi kender hotellets nabolag ganske godt, så her følger vores bedste anbefalinger.

2100 København Ø er kendt som et roligt, grønt og charmerende kvarter i København. Her møder klassisk københavnerarkitektur trendy restauranter, hyggelige caféer og brede boulevarder, og som basen i hjertet af Østerbro tilbyder Charlottehavens hotel og hotellejligheder den perfekte indkvartering. Vores centrale placering – kun 300 meter fra Nordhavn Station – gør, at vi kender nabolaget særdeles godt og kan guide dig til de bedste oplevelser på Østerbro.

Brede boulevarder og trendy designbutikker blandes med grønne oaser nord for centrum. Østerbro er et af byens mest attraktive boligområder, især for familier med børn. I kvarterets rolige gader finder man Fælledparken – Københavns største folkepark med legepladser, sportsanlæg og udsigt til landets nationalstadion, Telia Parken. Stille gåture langs Svanemøllen Strand indbyder til et koldt dyp om sommeren, og med Charlottehavens gårdhave som base er du tæt på alle de nye, moderne byområder som Nordhavn og historiske klassikere som Kastellet og Den Lille Havfrue.

Østerbros seværdigheder:

Der er lidt for enhver smag på Østerbro - både klassiske seværdigheder og kunstsamlinger. Husk at efterlade de høje hæle på hotellet, for der er god mulighed for at få masser af kilometer i benene.

Turistattraktionerne

Den lille havfrue lokker besøgende til fra hele verden ligesom Kastellet og hele Langelinie-området bestemt er et besøg værd på alle tider af året.

Til kunstelskerne

er samlingen af moderne kunst på Den Frie er et must, mens Den Hirschsprungske Samling er en samling af klassiske malerier. Og så er der jo altid den klassiske Statens Museum for Kunst på kanten af Østerbro.

Du kan også tjekke vores guide til de bedste museer, gallerier og kunstoplevelser i København ud her. 

De lokales favoritter

Hver weekend er der loppemarked på Remisen på Blegdamsvej, hvor man næsten med sikkerhed kan gøre et godt kup. Og når I er på vej hjem til hotelværelset, så husk lige at svinge forbi Brumleby – en samling gamle arbejdervillaer, som i dag er et af de mest eftertragtede steder at bo på Østerbro. 

Aften-aktivteter

Hvis I ikke har lyst til at tilbringe aftenen på hotellet, så er der et rigt kulturliv på Østerbro. Danmarks nationalstadion, Parken, lægger gulv til både foldboldkampe og kæmpe koncerter. Ganske tæt på Charlottehaven findes desuden flere biografer - både den nye Big Bio Nordhavn og den klassiske Park Bio. Endelig er der rig mulighed for at få en drink eller fyraftensøl på fx Østerbrogade, Bopa Plads eller Århusgadekvarteret.

statens museum for kunst

Aktiviteter med børn:

Hvordan man end vender og drejer det, så er Østerbro et familievenligt kvarter. Og det betyder selvfølgelig, at der er masser at lave med familiens mindste.

Legepladser

Der findes tre legepladser i kort gåafstand fra hotellet - på Århus Plads, Bopa Plads og Silkeborg Plads. Lige i nærheden findes det, man nok vil kalde en legeplads for både børn og voksne, nemlig Konditaget Lüders i Nordhavn. Her er både træningsfaciliteter, trampolin, gynger, klatrespiral – og en fantastisk udsigt over Nordhavn. 

I den grønne Fælledparken er der en skatepark samt en trafiklegeplads, hvor hele familien kan boltre sig. 

Her kan du også se de 10 bedste legepladser i København!

Trampolin-park

AirTrix er en af de største trampolinparker i Europa. Slå dig løs i bunkevis af trampoliner, ninja-warrior baner, parkour, dodgeball, basketball og stor klatrepark.

Keramik og strand

De større børn kan slippe kreativiteten fri på Creative Space og lave deres egen keramik. Er vejret godt, så er der jo også Østerbros egen strand, Svanemøllen, ganske tæt på hotel Charlottehaven. 

De lokales havnerundfart

Og lige et lille insider-tip: I stedet for at tage på den klassiske havnerundfart i Københavns havn, så hop på den nyåbnede havnebusrute i Nordhavn. Ruten tager jer forbi Refshaleøen, Christianshavn, Operaen og meget mere. Blot til prisen på en busbillet. I kan gå dertil fra hotellet, og der er plads til klapvogn og lignende ombord.

Er vejret ikke helt med jer, eller har I mere lyst til lidt indendørs hygge på hotellet, så læs om Charlottehavens børnevenlige faciliteter her

luders konditag

Restauranter og cafeer:

Uanset om du er til fine dining eller blot en god kop kaffe, så finder du det på Østerbro, tæt på hotel Charlottehaven.

Fint skal det være

Prøv Geranium med tre Michelin-stjerner (hvis du kan få et bord) eller Gro Spiseri på toppen af Østerbro, når det skal være ekstra lækkert.

Favoritter

Østerbro-favoritterne Pixie og Ø12 er kendt og elskede for deres gode cafémad. Madklubben Østerbro og PS Bar & Grill er perfekte, hvis du vil kombinere god mad med drinks (og i gåafstand fra hotellet!). Og så er vi altså også nødt til at anbefale en af favoritterne; Ramen to Biiru Østerbro – især når vejret bider lidt. 

Søde sager

Skal du have lidt til den søde tand, inden du vender retur til hotellet, så prøv kage hos Leckerbar eller snup en ispind hos Olufs. Eller et af Københavns mest populære bagerier, Juno the bakery, blot 600 meter fra Charlottehaven.

Når du fået nok af at spise ude, så kan du jo altid overveje hotellets egen restaurant, der har åbent både til morgen og frokost. Se også vores skønne gårdhave her.

fine dining

Shopping på Østerbro:

Østerbro bugner af lækre butikker med det bedste inden for fashion, dansk design og interiør. Mange kendte, danske mærker har deres flagships stores på det mondæne Østerbro, men man finder i lige så høj grad de små, lokale perler.

Tøj og sko

Læg vejen forbi ikoniske Goods eller Wils til mænd – og Stine Goya, Ganni og Moshi Moshi Mind til kvinder. Blot for at nævne et par stykker.

Interiør og design

Hvis du er mere til interiør, så husk at slå at tage et kig forbi keramikeren WAUW, showroom MENU eller måske verdens mindste interiørbutik Privé.

Det gode er, at hotel Charlottehaven ligger lige i nærheden af alle de nævnte, så du kan jo altid lægge dine indkøbsposer på dit hotelværelse, inden du går videre til næste butik. 

Uanset, hvad I ønsker af en storbyferie, så finder I det på Østerbro. Vi står altid klar til at give vores bedste tips til lokalområdet og igangværende aktiviteter.